Generalforsamlingen er afholdt
Camilla blev årets KFK´er 29-01-2012
Årets generalforsamling er afholdt. Igen i år var mødet afslappet og præget af disctosser, der vil KFK det bedste. Af de ca 15 fremmødte var 4 golfere, hvilket er mere end sædvanligvis. Klubkassen bød på pizza og øl og efter mødet fortsatte løjerne..
Den nye bestyrelse er: Kristoffer Riis, Frederik Schou, Morten Ivø (kasserer) og Freja Eriksen. Formand er fortsat Niels Pagel. Suppleanter til bestyrelsen er Thomas Dahl og Frederik Jelshøj.
Bestyrelsen kan som altid kontaktes på kfkbestyrelsen@googlegroups.com
Prisen som Årets KFK´er gives for den gode indsats udført for klubben i det forgangne år. Alle kan nominere klubkammerater, men det er bestyrelsen, der udpeger på baggrund af nomineringerne.
Valgt til årets KFK´er er: Camilla Trinderup

Baggrunden for bestyrelsens valg ligger i følgende nominering:
"Camilla har spillet i lidt over et år og er dermed ny i klubben, men har allerede fra første færd været en fast del af klubben og har udvist stort engagement, lyst og vilje til at drive klubben fremad både sportsligt og organisatorisk. Foruden at være et stort ultimatetalent, så bør hun med sin indstilling og iver være et forbillede for de fleste i klubben."
Tillykke til Camilla!
Foruden Camilla var 4 andre nomineret, og bestyrelsen vil gerne takke alle, der har ydet en indsats for klubben i det forgangne år. Vi håber, I vil fortsætte det gode arbejde og sammen med os være med til at skabe endnu et godt år for KFK.
Se alle nyheder
|