Spillet, set og sket
Furious Five 2007
De kanariske øer
Kvinde-middag 2006
Julefrokost 2006
KFK til Paganello 05
Mix-DM 2005
Berlin 2004/05
Oktoberfest
VM 2004
EM 2005
Porron 2004
MixDM 2006
Julefrokost 2004
DM guld 2004
WCU 2011
Sommerhygge 2004
EM 2003
Talampaya 2007
DM udendørs 2007
Amagerstrand 2007
Mix-DM 2007
Sun of the beach 07
DM indendørs 2001
DM indendørs 2002
DM udendørs 2002
Tag-en-ven-med-dag 2007
Furious Five 2008
DM indendørs 2008
DM indendørs 2009
1. DM-runde 2009
WCU 2009
Kulturhavn 2010 (fredag)
BUM 2010
Kulturhavn 2010 (søndag)
Sun of the beach 2010
KFK til VM 2010
Go´ Morgen KFK
1. DM-runde 2010/2011
Nytårskur 2011
Julefrokost 2010
Video: 2.DM-runde inde 2010/2011
Inde-DM ´11 og KFK på TV
28-års fødselsdag
28-års fødselsdagsfest
Goldstrand 2011
Kong Volmer 2011
Sun of the beach 2012
DM ude 2012
Mix DM inde 2013

Udendørs DM 2007 i Tørring


Foto Dan Stendahl & Kristoffer Riis
Tekst Niels Pagel
 
Benene er halvstive, krampen lurer om hjørnet og smerten i nakken efter at have sovet 2 nætter på et midtjysk gymnasiegulv er stadig ikke aftagende. Det er søndag aften, og jeg er netop kommet hjem efter endnu en fantastisk ultimateweekend med KFK, nærmere bestemt udendørs DM i Tørring. 

Robins udkastRobins udkast

I Damerækken stillede vi med en smal, men god trup bestående af Helle, Rikke, Franziska, Vinnie, Lise, Inge-Marie, Kaitlin og Louise. Pga. gode resultater i løbet af sæsonen var dameholdet sikret en semifinaleplads og lørdagens 2 kampe i toppuljen mod Odense Discflyers og Copenhagen Flying Circus skulle blot afgøre modstanderen i søndagens semifinale. Discflyers stillede ikke i stærkeste opstilling og kampen blev derfor aldrig rigtig spændende, men endte med en klar KFK-sejr. Lørdagens sidste kamp mod Circus blev en tættere affære med 2 gode hold, der kender hinanden ud og ind. KFK trak dog fra og endte med en klar 15-10 sejr, der sikrede førstepladsen i toppuljen og derfor den på papiret nemmeste semifinale med værterne fra Tørring.
 
Offence mod Circus
 
 
På open-holdet stillede vi med en i KFK-sammenhæng uset bred trup med hele 11 spillere, heraf 3 relativt nye samt 3 amerikanere; Thomas Dahl, Tuf, Steffen L, Anders, Kristoffer, Andreas, Schou, Robin, Greg, Dan og Niels. Pga. en masse afbud og deraf tabte kampe gennem sæsonen var vi placeret i den ene bundpulje sammen med de evige rivaler fra Circus og de purunge knøse fra VUF. Kampen mod Circus blev præcis så intens som i den sidste dm-runde få uger forinden og med et næsten identisk forløb: vi kom foran – især takket været et bravt kæmpende zoneforsvar – men formåede alligevel aldrig at lukke kampen og Circus revanchede med et fantastisk comeback fra 11-4 til 12-10. Efter hårdt slid kunne vi trække os ud af kampen med sejren i behold, men uden at have sat Circus så meget til vægs som stillingen midtvejs i 2. halvleg ellers tillod.
 
Tuf og Greg splitter VUF’s defence.


Dagens 2. kamp stod mod VUF – et forholdsvis nyt hold i dansk ultimate, som vi forinden kun havde mødt 2 gange indendørs med 2 nederlag til følge. VUF var imidlertid ikke i stærkeste opstilling og den kraftige vind gjorde udslaget til vores fordel, da VUF ikke fik meget ud af deres store løbepensum mod vores zone, i stedet gjorde vores teknik og brede trup udslaget og vi vandt overbevisende 15-3.
 
Zone defence mod VUF

 
Vi stod dermed som vindere af den ene bundpulje og skulle i en playoff kamp møde vinderen af den anden bundpulje – Spinners – i kampen om den sidste semifinaleplads. Personligt havde jeg forinden ikke tippet os mange chancer mod Spinners ambitiøse og veltrimmede hold, men heldigvis var vores fightervilje større end manglen på optimisme og i store dele af kampen byttede vi point. Afslutningsvis trak Spinners dog fra og vandt 15-10. Kampen var vores suverænt bedste og mest intense og vil blive husket for fantastisk god opbakning fra KFK-pigerne (smukt!), masser af gode detaljer og en fantastisk spirit (alle 5 point!) fra begge hold..
 
Lørdagens gode indsats på både herre- og damesiden blev om aftenen fejret med et tiimelangt DFSU-møde og en enkelt danskvand bagefter..
 
Tiltrængt vandpause..

 

 
Til søndagens semifinale i damerækken var KFK forstærket med Inge-Marie og kampen blev på intet tidspunkt rigtig spændende, men endte med en sikker sejr til de finaleklar KFK-piger. Også Circus var blevet forstærket til søndagens kampe og finalen så derfor ud til at blive endnu tættere end lørdagens puljekamp. Kampen var præget af den berømte, berygtede og drilske jyske sidevind og bød på intens ultimate af ofte høj kvalitet. Begge hold havde måneden forinden været hovedleverandørerne til damelandsholdet – en bedrift niveauet i finalen bestemt retfærdiggjorde. Det var intenst, underholdende og spændende – og desværre for os lidt for spændende for efter ellers at have været foran med et par point måtte KFK se sig slået på stregen efter et stærkt comeback af Circus-pigerne..
 
Tak for kampen til Tørring

 
Søndagens placeringskamp i openrækken stod på ny mod Circus og konstant i baghovedet var Circus’ fantastiske comeback i lørdagens puljekamp – et comeback Circus dog ikke formåede at gentage, så selvom kampen spillemæssigt momentvis var tæt, så førte vi klart på point fra start til slut og kunne med en 15-8 sejr sikre os 5. pladsen..
 
 
Trods skuffelsen over pigernes finalenederlag var det en fantastisk weekend med masser af gode stunder – både på og udenfor banen – og pludselig er det som om smerten i benene ikke betyder så meget mere..