• Søndags-pargolf kl. 10:00, sidste gang 14. marts. Nu har er søndagsgolfen snart færdig for denne vintersæson, fremmøddet var ikke helt overvældende, dette skyldes nok til dels at Kong Vinter indtog Danmark i slut december og så ikke gav slip indtil nu.
• Hyggetour og Vintertour går ind i deres respektive slutfaser. Vintertouren kommer forbi Valbyparken, d. 21 marts. Se mere om tilmelding på www.frisbeetopia.se Sidste runde på hyggetouren er søndag 28. marts kl. 10 i Valbyparken. Tilmelding på http://www.hygge-tour.dk/?page_id=66
• Sæsonen starter med træning tirsdag den 30. marts og første torsdagsmatch er den 8. april. Træningen starter 17:30 og løber til kl. 19. Matchtider samme som sidste år: April kl. 17:30/Maj-Juli kl. 18:00/August kl. 17:30/Sep. kl. 16:45
• Banearbejdsdag
Der er banearbejdsdag d. 28 marts efter hyggetouren for at gøre banen klar til 2010 sæsonen, dvs. bl.a. ordne teesteder der har det skidt, opmale teesten og dropzoner, fjerne grene fra fairways, osv. Hvis du har mulighed for at komme, venligst send en mail til Christian på christian.rehder@gmail.com. Klubben vil give mad og drikke. Erfaringen viser at desto flere der kommer desto mere får vi ordnet, arbejdet bliver overstået hurtigere, og dermed sjovere. Hvis du kun har mulighed for at komme i en enkelt time vil det også være dejligt. Al hjælp værdsættes.
• Copenhagen Open
KFK afholder igen i år Copenhagen Open (23.-25. april) og i år bliver det en af de største turneringer i Europa på flere områder. Ikke alene blev pladserne i spillerfeltet revet væk på få dage - feltet ser også stærkere ud end nogensinde. Det ser på alle måder ud til at blive en fantastisk og uforglemmelig turnering. Men uden hjælpere, ingen turnering - og Copenhagen Open 2010 er ingen undtagelse. Derfor håber vi at rigtig mange af jer har lyst til at give en hjælpende hånd i dagene omkring turneringen, der skal bruges hjælpere til en række forskellige opgaver i lighed med de forrige år. Send en mail til Sinus på sf@valbyparken.dk hvis du har mulighed for at hjælpe. Mere info om detaljer følger.
Læs alt om turneringen på www.cphopen.dk.
• Klubmesterskab 2010
Mere information følger senere på sæsonen.
• DM 2010 i Valbyparken.
Weekenden den 25.-26. September 2010 holder KFK DM i Valbyparken. Her har vi mulighed for at vise flaget med hjemmebanefordelen i ryggen, og i det hele taget få stablet et kanon arrangement på banen og vise resten af discgolferene i Danmark at KFK er Danmarks bedste discgolfklub.
• Lånekassen
Klubben har igennem længere tid haft en lånekasse, hvori der er discs, DVD'er, blade o.l. Christian Rehder administrerer denne og I opfordres kraftigt til at bruge lånekassen, således at klubben får noget ud af de penge, der er brugt på indholdet. (check evt. andre nyhedsbreve om dette og link til indhold) http://kfknet.dk/t2w_426.asp
• Forsvundne disce. For at lost-disc kassen ikke eksploderer vil der fra dagsdato, være en grænse på 3 måneder for hvor længe disce vil være der. Efter denne dato overgår discene til klubben. Så derfor sørg for at holde dig ajour med denne liste, http://www.valbyparken.dk/t2w_350.asp og henvend dig til kontaktpersonen, hvis du ser en af din discs på listen.
Og vi vil bede alle medlemmer om, at når i finder en disc med navn i kontakt da venligst ejeren, så discen hurtigst mulig kan komme hjem til den rette ejermand. Hvis det var ens egen disc, ville man jo selv gerne have den tilbage hurtigst muligt.
• Skrald på banen
Vi vil bede jer alle sammen om at samle evt. skrald I måtte finde på banen op og smide det i skraldespandene. Vi ved godt at det ikke er os der sviner, men derfor vil vi alligevel gerne have at der ser pænt ud. Vej og Park bruger en del kræfter på det, og de ville sætte pris på hvis de kunne koncentrere sig mere om parkarbejdet frem for renovationsarbejdet. Tag en plasticpose med, når i går en runde og saml op hvad I ser. Det vil forhåbentligt give os lidt goodwill hos vej & park i København, således at de er mere velindstillede overfor vores ønsker om græsslåning, mv.